Citron (Citrus Limon) æterisk olie

Citron æterisk olie

Citron æterisk olie er en af de mest anvendte olier i aromaterapi.  Olien udvindes ved koldpresning af den yderste skræl af frugterne fra træet Citrus Limon. Frugten skifter fra grøn til gul ved modning.

Olien er lys gul med en frisk duft af citrus. Den blander rigtig godt med andre æteriske olier som neroli, ylang-ylang, rose, sandeltræ, frankincense, kamille, benzoin, fennikel, geranium, eukalyptus, enebær, lavendel, elemi og andre citrusolier.

Almindelige anvendelser

Lemon æterisk olie bruges typisk til at lette stress, bekæmpe træthed og søvnløshed og til uren hud og acne. Desuden siges det, at citron æterisk olie kan stimulere immunsystemet, lindre smerter og fremme vægttab.

Saft og skræl fra citron er meget brugt som smagsgiver i føde- og drikkevarer. Den er meget nærende og er rig på vitamin A, B og C. I Spanien og andre europæiske lande blev citron tidligere brugt til behandling smitsomme sygdomme som malaria og tyfus, men også til behandling af skørbug. I dag bruges citron også i vaskemiddel, sæbe, kosmetik, rengøringmidler, parfume og meget mere.

 

Du kan købe økologiske æteriske olier her

citron æterisk olie nhr organic oils

 

Sådan bruger du citron æterisk olie:

Æteriske olier skal altid fortyndes i en bæreolie inden den påføres huden. Det kan være mandelolie, jojobaolie, olivenolie, eller hvad du nu har. Du kan hente inspiration og købe basis- og bæreolier til aromaterapi her.

Brug kun 1-2 dråber citron æterisk olie i en håndfuld bæreolie. Olien kan du bruge i badet eller til hudpleje.

Du kan også indånde olien. Duft til den direkte fra flasken eller brug den sammen med andre æteriske olier i en aromadiffuser.

ona by ekobo

Der findes masser af opskrifter på nettet, hvor du kan lave dine egne sæber eller hudplejeprodukter, men du kan også lave dine egne naturlige rengøringsmidler, f.eks vinduespudsemiddel, opvaskemiddel, eller brug et par dråber i vaskemaskinen i stedet for skyllemiddel.

Pas på!

Citronolie øger din huds følsomhed overfor sollys, og du må ikke bruge olien på huden 24 timer før du udsættes for sollys. Det gælder også brug af solarium. Det kan give alvorlige forbrændinger. Og lad altid være med at overdosere. Æteriske olier er meget stærke og du behøver kun en dråbe eller 2.

Husk altid at gå til lægen, hvis du føler dig syg, så du kan få stillet den rigtige diagnose og få den rette behandling.

 

Del