Vinteraften Badeolie med appelsin og lavendel

vinteraften badeolie

Det er let at lave sin egen lækre badeolie. Det tager kun 5 minutter og samtidig undgår du let kedelig kemi i dine hudplejeprodukter.

Vinteraften badeolie er bedst egnet til karbad, hvor den let opløses i det varme vand. Du kan altid variere duften af din badeolie med andre æteriske olier.

Du kan også lave dine egne olier, bruge dine egne labels og let lave venindegaver, fødselsdagsgaver m.m. Det er billigt, og hjemmelavede gaver er en sød og personlig gave.

Ingredienser:

3 spsk kokosolie (gerne duftfri)
6 dråber lavendel æterisk olie
6 dråber sweet orange æterisk olie
3 dråber romersk kamille æterisk olie
1 glas eller krukke med tætsluttende låg

Køb økologiske æteriske olier

vinteraften badeolie

Sådan gør du:

Put 3 spsk. kokosolie i en frysepose og saml olien nede i bunden. Tilsæt de æteriske olier og “massér” posen, så de æteriske olier bliver godt blandede med kokosolien. Jo blødere kokosolien er, desto lettere er det at blande de æteriske olier i. At bruge en plastikpose er et godt tip – kokosolien bliver blød, så du kan arbejde med den og du undgår fedtede fingre.

Hæld blandingen på et glas med tætsluttende låg.

Brug olien i karbadet og din hud efterlades blød, velduftende og fugtet.

Køb diffusere til aromaterapi

[wonderplugin_carousel id=”1″]

Meditation duft til diffuser

Kan du lide duften? Så kan du let lave din egen blanding af æteriske olier til diffuser. En diffuser er en elektrisk duftlampe, der som regel bruger vand til at lave en damp, der spreder de æteriske olier. Bruger du gode æteriske olier, får du ikke kun glæde af duften, men også oliernes aromaterapeutiske egenskaber.

Ingredienser:

2 dråber lavendel æterisk olie
2 dråber sweet orange æterisk olie
1 dråbe romersk kamille æterisk olie

Dryp de enkelte olier i din diffuser (følg brugsvejledningen på din diffuser) og nyd den skønne duft.

Del